Pollenallergi

Lær mere om pollenallergi:

Allergi rammer mellem 20 og 25% af befolkningen, heraf anslås 8- 900.000 danskere at være ramt af pollenallergi alene.2 Der findes ingen præcise tal, men andre kilder anslår at over en million danskere lider af høfeber (pollenallergi).3

Forekomsten af allergier er blevet markant forøget i løbet af det seneste århundrede og i særlig høj grad indenfor de sidste årtier. Årsagen til væksten er uklar, men en mulig anledning kan være, at man eksponeres længere for eksempelvis pollen på grund af klimaforandringer. I Danmark vurderer Astma-Allergi Danmark at pollensæsonen er blevet op til to måneder længere end den var for 45 år siden. En forlænget sæson og et øget antal pollen øger antallet af allergikere og forværrer generne for den enkelte. De mest almindelige allergifremkaldende pollen stammer fra birk, græs og bynke, men invasive planter, som kan være allergifremkaldende, finder også vej ind i den danske flora og kan fremover påvirke pollensæsonen.

Symptomerne kan starte i barndommen, men de fleste vil først opleve symptomer i teenagealderen. Mest udbredt er pollenallergi dog blandt de 15-30 årige. Nogle oplever at symptomerne aftager med alderen, andre at de forværres.4


Det sker i kroppen ved allergi

Det, der sker i kroppen ved allergi, er, at immunforsvaret overreagerer, når man udsættes for de proteiner, der findes i pollen. Disse stoffer kaldes også allergener og er helt ufarlige for de fleste, men en del personer er overfølsomme og reagerer med allergiske symptomer. At nogle personer kan reagere på noget, som ikke påvirker andre, skyldes, at de personer er disponerede for at udvikle allergi. Det betyder, at kroppen kan begynde at producere antistoffer. Disse antistoffer kan være rettet mod mange forskellige emner (eksempelvist pollen) og kaldes IgE-antistoffer. Antistofferne sætter sig på overfladen af celler, som indeholder histamin og andre inflammationsfremmende stoffer. Når det emne, man er allergisk overfor, så efterfølgende kommer ind i kroppen og sætter sig på antistofferne, så frigiver cellen de inflammationsfremmende stoffer, som f.eks. histamin, som resulterer i de allergiske symptomer.

Hyppige symptomer

Symptomer på pollenallergi:

  • Øjnene løber, svier og klør
  • Nysen
  • Kløe i næsen
  • Næsen løber og føles stoppet
  • Kløe i hals og gane
  • Hoste og irritation i luftrøret
  • Astmatiske symptomer
  • Træthed

Symptomer på pollenallergi i øjnene

Det er helt normalt med øjensymptomer ved pollenallergi. De hyppigste symptomer er røde og irriterede øjne, som både kan klø og løbe i vand. Oftest rammes begge øjne. Allergien kan resultere i en øjenbetændelse eller konjunktivitis, som betyder betændelse i øjets bindehinde. En betændelses tilstand kan også skyldes bakterier, virus eller fremmedlegemer i øjnene.

De hyppigste symptomer er røde øjne, kløe, svien og fremmedlegeme fornemmelse (grus i øjnene). Oftest ses også pus og øjnene føles klistrede, særligt om natten.

Hvis øjenbetændelsen er forårsaget af allergi kan den behandles med øjendråber, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Læs mere om Zaditen her

Allergifremkaldende pollen

En del af de mest allergifremkaldende pollen stammer fra løvtræer, primært birk, el og hassel, men pollen kan også stamme fra græs og bynke. Grunden til at allergi mod netop birk, græs og bynke er særligt hyppig, er, at disse pollentyper i nogle perioder forekommer i store mængder.5

Mængden af pollen i luften varierer fra dag til dag og fra år til år. Den største mængde pollen i luften forekommer i godt vejr og når det blæser, mens mængden af pollen er mindre på kølige og våde dage.

Her kan du se, hvor meget pollen, der findes i luften, i dit område

Vis Pollenkalenderen

Hvordan opleves pollenallergi?

 

  • 83% af personer med pollenallergi tager medicin mod symptomerne.
  • De hyppigste symptomer, som pollenallergikere oplever, er nysen (69%), næsen løber (61%) og øjnene klør (58%).
  • At øjnene klør er det symptom, som de fleste oplever som værende det mest generende. Det næstmest generende symptom er, at næsen løber.

 

*Disse fakta stammer fra en kvantitativ dataindsamling, som blev udført af Mantap, hvori 1012 personer i alderen 18-70 med pollenallergi, og som alle behandlede deres allergiske symptomer med medicin, besvarede et antal spørgsmål.6

Den eneste øjendråbe med tre virkningsmekanismer, som fås både på recept og i håndkøb7,8

Zaditen tilhører den nyeste generation af allergibehandling og er den eneste øjendråbe med tre virkningsmekanismer mod sæsonbetinget pollenallergi, som fås både på recept og i håndkøb, til voksne og børn over 3 år.

Læs mere om Zaditen