Nyeste generation* af allergibehandling
Fordi Zaditen hæmmer den allergiske reaktion på hele tre måder, kan dråberne både virke hurtigt og lindre længe. De tre virkningsmekanismer blokerer histaminreceptorerne (dvs. lindrer symptomerne hurtigt) og stabiliserer mastcellerne og hæmmer aktiveringen af eosinofile celler (hvilket giver en længere virkning).
Zaditen tilhører den nyeste generation af allergibehandling og er den eneste øjendråbe med tre virkningsmekanismer mod allergiske øjensymptomer i pollensæsonen (sæsonbetinget allergisk konjunktivitis) som fås både i håndkøb og på recept, til voksne og børn over 3 år.
Zaditen 0,25 mg/ml, øjendråber
- Hurtigt indsættende virkning
- Lindrer symptomerne længe
- Kontrollerer symptomerne hele dagen
- En dråbe i hvert øje, morgen og aften
Allergiske øjensymptomer kan for eksempel være irriterede, kløende, røde øjne, der løber i vand og hævede øjenlåg.
Sådan bruger du Zaditen
Anbefalet dosis til voksne, ældre og børn over 3 år er en dråbe i hvert øje to gange dagligt (morgen og aften).
Sådan gør du (flaske)
- Vask hænderne.
- Åbn flasken. Rør ikke ved spidsen efter anbrud.
- Bøj hovedet bagover.
- Hold flasken tæt på øjet, men undgå at berøre øjet med spidsen. Tryk på flasken og dryp en dråbe i øjet, mens du kigger opad og forsigtigt trækker lidt ned i det nederste øjenlåg.
- Luk øjet og pres let med en fingerspids mod øjenkrogen i 1-2 minutter. Dette forhindrer, at dråben løber via tårekanalen ned i svælget og sikrer at dråben bliver på øjets overflade. Gentag trin 3-5 med det andet øje.
- Luk flasken efter brug.
Sådan gør du (enkeltdosisbeholder)
- Vask hænderne.
- Vend enkeltdosisbeholderen med hætten nedad. Åbn beholderen.
- Bøj hovedet bagover.
- Hold beholderen tæt på øjet, men undgå at berøre øjet med spidsen. Tryk let på beholderen. og dryp en dråbe i øjet, mens du kigger opad og forsigtigt trækker lidt ned i det nederste øjenlåg.
- Luk øjnet og pres med en fingerspids mod øjenkrogen i 1-2 minutter.
- Gentag trin 3-5 i det andet øje.
- Smid enkeltdosisbeholderen ud efter brug, gem ikke til en senere drypning.
Anvend Zaditen efter instruksen på indlægssedlen eller efter anvisning fra læge eller apotekspersonale. Spørg læge eller apotekspersonale til råds, hvis du er usikker.
Tips!
For at få det bedste ud af din behandling, kan du med fordel starte med at rense øjenlåg, øjenvipper og øjenbryn for pollen ved hjælp af f.eks. Blephaclean sterile renseservietter, dette kan gentages efter behov i løbet af dagen.
Kort om øjendråber
Øjendråber virker lokalt i øjet og anvendes bl.a. mod allergier, infektioner og visse øjensygdomme, som grøn stær (glaukom) og mod tørre øjne. Øjendråber fås både på flaske og i enkeltdosisbeholdere. Dosis angives i antal dråber. Hvis du har svært ved at dryppe dig selv med øjendråberne, kan du bede en anden om hjælp eller anvende en dråbestøtte.
*Mastcellestabiliserende: Natriumcromoflicat (Lomudal godkendt 1978 og Lecrolyn godkendt 1993). Antihistaminer: Levocabastin (Benaliv godkendt 1991). Nyeste generation af øjendråber som kombinerer hurtigt indsættende og varig virkning: Ketotifen (Zaditen godkendt 2000).2