Behandling af pollenallergi
Ved pollenallergi kan man selv gøre meget for at lindre sine symptomer og der findes forskellige typer behandling til formålet.
Hvad kan du selv gøre?
I første omgang gælder det om at reducere mængden af pollen i det miljø du færdes i, eller at vælge miljø efter pollenmængden. For at vide, hvornår mængden af pollen i luften er størst, kan du bruge en pollenkalender eller orientere dig på app’en ”Dagens Pollental” fra Astma-Allergi Danmark, så kan du lettere planlægge din medicin og dine udendørsaktiviteter derefter. Hvis du vil være udenfor i længere tid er mængden af pollen generelt lavere om morgenen og om aftenen, hvor duggen binder pollen og dermed reducerer den frie mængde pollen, som kan fremkalde dine symptomer. Bliv indenfor, når der er mange pollen i luften.
Træn indendørs og husk at pollenallergi kan påvirke din træningskapacitet negativt – måske orker du mindre i din pollensæson.
I pollensæsonen er det en god idé med særlig hyppig rengøring i dit soveværelse, fordi du sammenlagt tilbringer mange timer der. Skift ofte sengetøj og hæng ikke vasketøj til tørre udenfor. Luft ikke ud midt på dagen. Tag et brusebad og skyl håret inden du går i seng. Sov eventuelt med lukket vindue.
Skyl næsen med vand, så du fjerner pollen, der kan have sat sig fast i hårene i næsen og rens øjenlåg og huden omkring øjnene hver dag.
Tips!
For at opnå den optimale behandling bør du først rense øjenlåg, øjenvipper og øjenbryn for pollen med f.eks. Blephaclean sterile renseservietter.
Det er ret normalt at opleve symptomer på tørre øjne, når man har allergiske øjensymptomer. Thealoz Duo øjendråber kan lindre symptomer på tørre øjne.
Medicinsk behandling
Der findes en række forskellige medicinske behandlinger mod pollenallergi. Antihistaminer, cromoner og steroider er bare nogle af dem. Flere af behandlingerne findes i forskellige formuleringer, eks. Øjendråber, næsespray og tabletter. De kan enten bruges alene eller i forskellige kombinationer.2 Her vil vi primært fokusere på øjendråber mod pollenallergi..
Øjendråberne kan inddeles i:
- Hurtigt virkende
- Længere virkende og forebyggende effekt
- Øjendråber med flere virkningsmekanismer, dvs at de både virker hurtigt og længere.
Læs mere her om Zaditen som er en øjendråbe med tre virkningsmekanismer mod allergiske øjensymptomer. Zaditen kan købes i håndkøb på apoteket.